Ved dom af 27. marts 2025 fastslog Østre Landsret, at Danica var berettiget til at ophæve en forsikringstagers erhvervsevnetabsforsikring, da han havde afgivet væsentligt urigtige oplysninger om sin erhvervsevnenedsættelse. Danica fik også medhold i et tilbagebetalingskrav. Dommen indeholder vigtige præmisser vedrørende betydningen af Retslægerådets udtalelser og forsikringsselskabers tilbagebetalingskrav. Plesner repræsenterede Danica.
I juni 2018 ophævede Danica en forsikringstagers erhvervsevnetabsforsikring, navnlig på baggrund af Danicas personobservationer af forsikringstageren. Efter Danicas opfattelse dokumenterede observationerne et aktivitetsniveau, der ikke stemte overens med de oplysninger om sin erhvervsevnenedsættelse, som forsikringstageren tidligere havde afgivet – senest i forbindelse med udfyldelsen af et funktionsevneskema indsendt til Danica. Danica vurderede, at forsikringstageren bevidst havde afgivet urigtige oplysninger og handlet illoyalt, hvilket berettigede Danica til at ophæve forsikringen og standse forsikringsydelserne.
Forsikringstageren indbragte i første omgang sagen for Ankenævnet for Forsikring, der gav Danica medhold. Forsikringstageren anlagde herefter sag mod Danica ved Retten i Lyngby. Byretten gav Danica medhold i ophævelsen og standsning af forsikringsydelserne. Danica fik også medhold i selskabets selvstændige tilbagebetalingskrav på kr. 1.470.552 svarende til allerede udbetalte forsikringsydelser i en periode på tre år forud for ophævelsen i juni 2018.
Byrettens dom blev anket af forsikringstageren. Under ankesagen for Østre Landsret blev sagen forelagt for Retslægerådet, som i den forbindelse også blev forelagt det fulde observationsmateriale i sagen. Retslægerådet fandt, at det af Danica observerede funktionsniveau hos forsikringstageren hverken var uforeneligt med det funktionsniveau, som forsikringstageren selv havde oplyst til Danica, eller med forsikringstagerens kroniske smertetilstand som beskrevet i sagens lægelige akter.
På trods af udtalelsen fra Retslægerådet stadfæstede Østre Landsret byrettens dom ved dom af 27. marts 2025. Landsretten udtalte i den forbindelse, at Retslægerådets udtalelse ikke kunne føre til en ændret vurdering af, om forsikringstageren bevidst havde afgivet urigtige oplysninger til Danica om sin erhvervsevnenedsættelse.
Under ankesagen gjorde Danica gældende, at Retslægerådet havde udtalt sig udenfor sit kompetenceområde, idet vurderingen af rigtigheden af oplysninger afgivet til et forsikringsselskab ikke er et lægefagligt spørgsmål, men et juridisk spørgsmål, som det alene tilkommer domstolene at vurdere.
Efter Plesners opfattelse støtter landsrettens dom dette synspunkt og stiller spørgsmålstegn ved relevansen af Højesterets dom af 24. april 2017, trykt i U.2017.2147H, i sager om erhvervsevnetabsforsikringer – en dom, som forsikringstageren ellers havde påberåbt sig til støtte for sin sag for Østre Landsret. I dommen trykt i U.2017.2147H udtalte Højesteret, at det er et lægefagligt spørgsmål, om de aktiviteter, som forsikringstageren havde udført, var uforenelige med visse lægelige oplysninger i sagen. Spørgsmålet om Retslægerådets kompetence blev imidlertid ikke behandlet særskilt i U.2017.2147H, som i øvrigt vedrørte retten til arbejdsskadeerstatning og ikke dækning under en erhvervsevnetabsforsikring. At Østre Landsrets dom ikke er i strid med U.2017.2147H i denne henseende, understøttes efter Plesners opfattelse af, at Procesbevillingsnævnet ved afgørelse af 2. oktober 2025 har meddelt forsikringstager afslag på anke af Østre Landsrets dom til Højesteret.
Hvad angår Danicas selvstændige tilbagebetalingskrav udtalte landsretten, at forsikringstageren løbende havde oplyst til Danica, at forsikringstagerens funktionsevne i 2015-2018 var uændret. På den baggrund lagde landsretten til grund, at forsikringstageren heller ikke forud for Danicas ophævelse af erhvervsevnetabsforsikringen i juni 2018 var berettiget til erhvervsevnetabsydelser. Bevisbyrden for, at forsikringstageren havde været i god tro herom, påhvilede under disse omstændigheder forsikringstageren, og den bevisbyrde havde forsikringstageren ikke løftet. Efter Plesners opfattelse anlægger landsretten herved en vigtig standard for vurderingen af forsikringsselskabernes tilbagesøgningskrav i erhvervsevnetabssager som denne.
Retssagen drejede sig også om, hvorvidt forsikringstagerens erhvervsevne var nedsat i en sådan grad, at han fortsat var berettiget til erhvervsevnetabsydelser efter juni 2018. Landsretten vurderede dog ikke dette spørgsmål, men gik direkte til en vurdering af Danicas mulighed for at ophæve forsikringstagerens erhvervsevnetabsforsikring på baggrund af urigtige oplysninger. Dette er i overensstemmelse med Plesners opfattelse af, at forsikringstagerens erhvervsevne er uden betydning ved vurderingen af rigtigheden af de oplysninger, som forsikringstageren har afgivet til selskabet.
Plesner repræsenterede Danica for både byretten og landsretten.
The content of this article is intended to provide a general guide to the subject matter. Specialist advice should be sought about your specific circumstances.
