Erhvervsfondsloven er ændret med lov nr. 729 af den 1. september 2026 om ændring af lov om erhvervsdrivende fonde, årsregnskabsloven m.v. Loven har blandt andet til formål at lempe en række administrative byrder og give fondsbestyrelserne mere fleksibilitet. En stor del af bestemmelserne trådte i kraft den 3. september 2026.
I det følgende gennemgår vi de ændringer, som vi vurderer er væsentlige for fondsbestyrelser at være opmærksomme på.
Vedtægtsændringer – klarere rammer og slut med dobbeltgodkendelse
Erhvervsfondslovens § 89 er blevet omskrevet og indeholder den væsentlige ændring, at Civilstyrelsen ikke længere skal godkende ændringer af bestemmelser om fondens formål, overskudsanvendelse og likvidation. Tidligere skulle Erhvervsstyrelsen som fondsmyndighed indhente Civilstyrelsens samtykke, før disse bestemmelser kunne ændres. Fremover er det alene fondsmyndigheden (Erhvervsstyrelsen), der behandler disse sager og kan give den nødvendige tilladelse.
Bestemmelsens stk. 1 er derudover præciseret, så det fremgår, at en erhvervsdrivende fond kan sammenlægges med:
-
Ikke-erhvervsdrivende fonde
-
Fonde, der ikke er omfattet af erhvervsfondsloven
-
Fonde, der er undtaget fra loven.
Der er tale om en lovfæstelse af Erhvervsstyrelsens administrative praksis. Tilladelse til sammenlægning skal fortsat gives af de deltagende fondes fondsmyndigheder. Hvis den erhvervsdrivende fond ophører som led i sammenlægningen, skal dette behandles som en opløsning af fonden.
Hjemlen til frivillig likvidation er samtidig flyttet til erhvervsfondslovens § 107, stk. 1, hvor det nu er lovfæstet, at likvidation kun kan tillades, hvis fondens formål ikke kan efterleves eller er blevet uhensigtsmæssigt.
Det er præciseret i bestemmelsens stk. 2, at ændringer af formål eller anvendelse af overskud kun kan tillades, hvis den eksisterende bestemmelse ikke eller kun vanskeligt kan efterleves eller er blevet uhensigtsmæssig. For øvrige vedtægtsbestemmelser er betingelsen, at ændringen er nødvendig eller hensigtsmæssig og i fondens interesse. Dette er en kodificering af praksis for vedtægtsændringer.
Den nye § 89, stk. 3, fastslår, at vedtægtsbestemte forvaltningsmæssige rettigheder, som er tillagt tredjemand, som udgangspunkt ikke kan ændres eller fraviges uden tredjemandens samtykke. Fravigelse kan dog ske, hvis særlige omstændigheder taler for det.
Vores perspektiv
De ændrede regler om vedtægtsændringer er særligt relevante for fondsbestyrelser, der overvejer at ændre fondens vedtægter.
Det er særligt interessant, at det nu fremgår af lovbemærkningerne, at skatte- og afgiftsmæssige hensyn kan begrunde, at fondens formål er blevet uhensigtsmæssigt. Det har tidligere været vanskeligt at få godkendt vedtægtsændringer af den årsag. Det betyder, at en fond, der tidligere har fået afslag på en vedtægtsændring, fx for at kunne opnå godkendelse efter ligningslovens § 8 A eller § 12, muligvis nu kan få ændringen godkendt.
Endelig er det positivt, at Erhvervsstyrelsen har fået hjemmel til at gennemføre ændringer i tredjemands udpegningsret, hvis særlige omstændigheder taler for det.
Bestyrelsen bør overveje, om fondens vedtægter indeholder bestemmelser om, at Civilstyrelsen skal samtykke til visse vedtægtsændringer og eventuel likvidation. Hvis det er tilfældet, kan det være relevant at ændre disse bestemmelser.
Uddelinger – bestyrelsen vurderer selv behovet for mellembalance
Tidligere gjaldt der et krav om mellembalance, hvis bestyrelsen traf beslutning om uddeling mere end seks måneder efter balancedagen i fondens senest godkendte årsrapport. Mellembalancen skulle vise, at der var tilstrækkelige midler til rådighed, gennemgås af revisor og udarbejdes efter de regler, der gjaldt for fondens årsrapport. Dette krav er nu bortfaldet, og dermed skal bestyrelsen selv vurdere, om der er behov for en mellembalance. Udarbejdes en mellembalance, skal den fortsat indgå i bestyrelsesprotokollen som bilag til beslutningen om uddeling.
Vores perspektiv
Der er tale om en lempelse, men ophævelse af kravet om at udarbejde en mellembalance ændrer ikke på, at bestyrelsen konkret skal vurdere, om uddeling er forsvarligt henset til fondens og eventuelt koncernens økonomiske stilling. Der kan derfor være tilfælde, hvor en mellembalance fortsat vil være tilrådelig, da de færreste fonde alene med udgangspunkt i fx bankudskrifter kan konstatere, at fonden har midler til rådighed for uddeling. Bestyrelsen bør protokollere bestyrelsens overvejelser om både uddeling og uddelingens forsvarlighed.
Uddelinger – bestyrelsen vurderer selv behovet for vurderingsberetning ved uddeling af andre værdier end kontanter
Tidligere var der krav om en vurderingsberetning, når fonden foretog uddeling af andre værdier end kontanter, herunder ved kapitalnedsættelse til uddeling af sådanne værdier. Vurderingsberetningen skulle udarbejdes af en eller flere sagkyndige vurderingsmænd og bekræfte, at uddelings- eller kapitalnedsættelsesbeløbet mindst svarede til værdien af det aktiv, der blev uddelt. Dette krav er nu ophævet, og dermed skal bestyrelsen fremadrettet vurdere, om der skal udarbejdes en vurderingsberetning. Vælger bestyrelsen at indhente en vurderingsberetning, gælder de hidtidige indholdskrav fortsat.
Vores perspektiv
Bestyrelsen skal nu selv vurdere, om der i den konkrete situation er behov for en vurderingsberetning som grundlag for uddelingen. Bestyrelsen bør have et tilstrækkeligt grundlag for værdiansættelsen og i protokollen kunne dokumentere, hvorfor det er forsvarligt at undlade en vurderingsberetning, hvis den ikke indhentes.
Uddelinger – nystiftede fondes uddelinger
Indtil nu kunne nystiftede erhvervsdrivende fonde først foretage uddelinger, efter at den første årsrapport var aflagt. Det kunne indebære, at en nystiftet fond potentielt måtte vente op til 18 måneder med at uddele fondens midler.
Nystiftede fonde kan nu foretage uddelinger, før den første årsrapport er aflagt. Frie reserver indskudt ved stiftelsen samt frie reserver og overskud, der opstår eller frigøres i regnskabsåret, kan anvendes til uddelinger, hvis midlerne ikke er bundet, forbrugt eller allerede uddelt.
Vores perspektiv
Bestyrelsen skal også ved sådanne uddelinger vurdere, om fondens kapitalberedskab er forsvarligt. Bestyrelsen bør derfor sikre et klart og dokumenteret grundlag for, at de pågældende midler er frie og disponible til uddelingsformål.
Uddelinger – delegation af uddelingskompetence
Tidligere indeholdt erhvervsfondsloven ikke en bestemmelse, som gav bestyrelsen adgang til at overlade beslutningen om uddelinger til en direktør eller et bestyrelsesmedlem.
Bestyrelsen kan nu på årsregnskabsmødet bemyndige et medlem af ledelsen til at træffe uddelingsbeslutninger frem til næste årsregnskabsmøde. Bemyndigelsen skal efter bestemmelsen fastsætte et samlet maksimumsbeløb, som ledelsesmedlemmet må uddele, og de nærmere betingelser for bemyndigelsen.
Bemyndigelsen kan ikke være generel, og beslutninger om uddelinger, der efter fondens forhold er usædvanlige eller af stor betydning, kan ikke delegeres.
Bestemmelsen ændrer ikke på, at bestyrelsen uden at delegere uddelingskompetence kan lade et sekretariat, en direktion eller andre udmønte bestyrelsens uddelingsbeslutninger efter klare standardiserede retningslinjer, en beløbsmæssig ramme og et klart mandat.
Vores perspektiv
Bestyrelsen bør ved en eventuel delegation fastlægge klare og skriftlige rammer, herunder beløbsramme, hvilke uddelingstyper der kan omfattes, samt løbende rapportering. Det påhviler fortsat bestyrelsen at tage stilling til, om fonden har de nødvendige midler til at gennemføre de uddelinger, som det bemyndigede ledelsesmedlem træffer beslutning om. Hvis bestyrelsen beslutter at delegere uddelingskompetence, bør bestyrelsen sikre, at der etableres passende procedurer for kontrol med uddelinger foretaget i henhold til delegationen.
Bestyrelsens arbejde – præcisering af bestyrelsens ansvar for at realisere fondens formål
Erhvervsfondslovens § 38 præciseres, så det udtrykkeligt fremgår, at det påhviler bestyrelsen at realisere de formål, der er fastsat i vedtægten, herunder gennem uddelinger efter lovens § 77. Der er ikke tilsigtet en materiel ændring af retstilstanden, men formuleringen tydeliggør bestyrelsens ansvar.
Vores perspektiv
Den ændrede bestemmelse indebærer ikke materielle ændringer i retstilstanden, men bestemmelsen er central for fondens bestyrelse, fordi den regulerer bestyrelsens opgaver og ansvar. I spørgsmål om bestyrelsesansvar er det i høj grad denne bestemmelse, som bestyrelsen bedømmes ud fra. Bestyrelsen skal derfor tilrettelægge bestyrelsesarbejdet, så § 38 opfyldes, og bestyrelsen bør navnlig ved væsentlige beslutninger sørge for i protokollen at dokumentere dette.
Bestyrelsens arbejde – forbud mod arbejdende bestyrelsesformand og næstformand
Det er nu lovfæstet, at bestyrelsen ud over sin formand også selv vælger en eventuel næstformand, og at valget ved stemmelighed afgøres ved lodtrækning. Forbuddet mod en arbejdende formand udvides samtidig til også at omfatte næstformanden, som ikke må udføre hverv for fonden, der ligger uden for formands- eller næstformandshvervet. Ved særligt behov kan formanden og næstformanden dog udføre opgaver efter anmodning fra og for bestyrelsen. Ændringen indfører også et udtrykkeligt krav om, at disse særlige opgaver skal være kortvarige.
Det præciseres i bemærkningerne til bestemmelsen, at forbuddet ikke gælder de opgaver, der ligger inden for formands- eller næstformandshvervet, som eksempelvis forberedelse, indkaldelse og afholdelse af bestyrelsesmøder. Det gælder heller ikke de opgaver, som er en del af hvervet som bestyrelsesmedlem. Derimod vil formanden eller næstformanden ikke kunne fungere som fondens faste advokat eller administrator, da sådanne opgaver ikke er kortvarige.
Vores perspektiv
Bestyrelsen bør være særligt opmærksom på både formandens og næstformandens opgavevaretagelse, så bestyrelsesarbejdet tilrettelægges på en måde, hvor bestyrelsen bevarer den overordnede kontrol- og tilsynsfunktion. Ved opgaver omfattet af bestemmelsen bør bestyrelsen sikre dokumentation for, at opgaverne er begrundet i et særligt behov, at de er besluttet af bestyrelsen, og at de har en klart kortvarig karakter.
Bestyrelsens arbejde – protokollat
Bestyrelsesprotokollen skal fremover underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer og ikke kun af de medlemmer, der deltog i mødet. Bestemmelsen pålægger samtidig bestyrelsen et udtrykkeligt ansvar for at opbevare protokollen forsvarligt. Kravet anses som en kodificering af den forpligtelse, der allerede gælder, til at beskytte protokollen mod blandt andet tyveri, brand og forsætlig eller utilsigtet ødelæggelse eller bortskaffelse.
Vores perspektiv
I praksis vil det for mange fondsbestyrelser formentlig være en lille ændring, at bestyrelsesprotokollen nu skal underskrives af samtlige medlemmer, idet det ofte er praksis, at ikke-deltagende bestyrelsesmedlemmer underskriver protokollen som læst. Bestyrelsesprotokollen er et centralt dokument for fonden, fordi den dokumenterer bestyrelsens beslutninger. Protokollen er en forhandlingsprotokol, og det bør derfor være muligt at genfinde forudsætningerne for bestyrelsens drøftelser i protokollen.
Bestyrelsens arbejde – habilitet
Den materielle habilitetsregel videreføres, men bestemmelsen nyaffattes og opdeles i to stykker. Der er ikke lagt op til materielle ændringer.
Vores perspektiv
Lovbemærkningerne indeholder interessante betragtninger til brug for bestyrelsens fortolkning af reglerne. En del kan dog allerede udledes af eksisterende praksis om habilitet. Af bemærkningerne kan blandt andet udledes, at:
-
Udtrykket ”aftaler” skal forstås bredt og omfatter dermed blandt andet ensidige aftaler, herunder uddelinger mv. Bestemmelsen omfatter behandling af spørgsmål om både enkeltstående aftaler, aftalekomplekser og løbende samhandelsforhold. Den omfatter også både indgåelse, forandring og ophævelse af aftaler samt dispositioner, som får umiddelbar betydning herfor.
-
Valg af formand, næstformand og bestyrelsesmedlemmer er ikke omfattet af bestemmelsen.
-
Inhabile bestyrelsesmedlemmer skal forlade bestyrelseslokalet ved fysiske møder, og ved virtuelle møder skal medlemmet forlade det virtuelle rum. Dette skal tilføres bestyrelsesprotokollen. Et inhabilt bestyrelsesmedlem kan ikke deltage i afstemningen om sin egen habilitet.
-
Bestyrelsen kan fortsat anmode et inhabilt medlem om en redegørelse. Bestyrelsens vurdering af inhabilitet skal fremgå af bestyrelsesprotokollen.
Endelig fremgår der af bemærkningerne en klar vejledning om, hvordan Erhvervsstyrelsen ser på spørgsmålet om tredjemandsinhabilitet, dvs. bestemmelsens stk. 2:
Bestemmelsen tager sigte på de situationer, hvor der kan være tvivl om et ledelsesmedlems mulighed for loyalt at varetage fondens interesser ved spørgsmål om aftaler med eller søgsmål mod tredjemand. Bestemmelsen gælder, uanset om medlemmet i den konkrete situation rent faktisk viser sig i stand til at varetage fondens interesser. Bestemmelsen skal forstås meget bredt og omfatter alle situationer, hvor der kan være tvivl om habiliteten.
Citatet kan forstås således, at det blotte forhold, at der kan være tvivl om habiliteten, kan medføre, at et medlem bliver inhabilt, selvom kravet i bestemmelsen er, at der skal være tale om en ”væsentlig” interesse, der kan være stridende mod fondens.
Hvis bestyrelsen som følge af inhabilitet ikke er beslutningsdygtig, kan bestyrelsen ikke træffe beslutning, før den er habil og beslutningsdygtig, eller før fondsmyndigheden har samtykket. Det fremgår af bemærkningerne, at bestyrelsen i særlige tilfælde kan forelægge spørgsmålet for fondsmyndigheden, men at fondsmyndigheden ikke nødvendigvis har mulighed for at tage stilling, fordi den ikke foretager på den baggrund forretningsmæssige skøn. Det er vores vurdering, at fondsmyndigheden vil være tilbageholdende med at godkende beslutninger, hvor bestyrelsen som følge af inhabilitet ikke er beslutningsdygtig.
Bestyrelsens arbejde – gensidigt bebyrdende aftaler
Der er indsat et nyt stk. 4 i erhvervsfondslovens § 52:
”Fondens gensidigt bebyrdende aftaler med medlemmer af fondens ledelse, disses ægtefæller eller faste samlevere eller virksomheder, som de nævnte personer hver for sig eller tilsammen har bestemmende indflydelse over, skal behandles og besluttes på bestyrelsesmøder. Bestyrelsen skal påse, at gensidigt bebyrdende aftaler som nævnt i 1. pkt. er indgået på sædvanlige markedsvilkår. Gensidigt bebyrdende aftaler som nævnt i 1. pkt. skal være skriftlige og vedlægges bestyrelsesprotokollen.”
Der indføres således et udtrykkeligt beslutnings- og dokumentationskrav for fondens gensidigt bebyrdende aftaler. Aftalerne skal behandles og besluttes på et bestyrelsesmøde, være skriftlige og vedlægges bestyrelsesprotokollen. Bestyrelsen skal sikre, at aftalerne er indgået på sædvanlige markedsvilkår, herunder ved behov indhente og protokollere relevant materiale om markedspriser. Samtidig ophæves det hidtidige dokumentationskrav i erhvervsfondslovens § 63, stk. 2, og mundtlige aftaler omfattet af den nye bestemmelse vil ikke være bindende for fonden.
Gensidigt bebyrdende aftaler skal forstås bredt som enhver levering af en ydelse mod vederlag.
Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at det for gensidigt bebyrdende aftaler omfattet af bestemmelsen vil være en gyldighedsbetingelse, at aftalen er behandlet og besluttet på et bestyrelsesmøde.
Vores perspektiv
Bestyrelsen skal sikre bestyrelsesbehandling, skriftlig aftale, dokumentation for markedsvilkår og korrekt protokollering ved de omfattede aftaler.
Bestyrelsen bør også være opmærksom på bestemmelsen, og det vil i nogle fondsbestyrelser være relevant at overveje, om der er behov for at genbesøge tidligere aftaler, fx hvis det ikke kan dokumenteres, at disse tidligere har været behandlet i fondens bestyrelse.
Bestyrelsens sammensætning – udtræden af bestyrelsen
Erhvervsfondslovens § 44 samler og udvider reglerne om pligtmæssig udtræden. Et bestyrelsesmedlem skal blandt andet udtræde, hvis medlemmet er under konkurs, har handlet på en måde, der gør vedkommende uværdig til fortsat at varetage hvervet, ikke længere kan varetage hvervet på grund af længerevarende sygdom eller svækkelse eller har vist sig uegnet. Som noget nyt fremgår det nu udtrykkeligt af loven, at et bestyrelsesmedlem også skal udtræde, når medlemmet ikke opfylder betingelserne i § 39, er under rekonstruktionsbehandling eller ikke opfylder kravene i oprettelsesdokumentet eller vedtægten. Efter den nyaffattede § 45 kan fondsmyndigheden afsætte et medlem, der ikke selv vurderer, at betingelserne for udtræden er opfyldt.
Vores perspektiv
Det er positivt, at det nu bliver mere tydeligt, at et bestyrelsesmedlem, som ikke opfylder vedtægtens bestemmelser, skal udtræde af bestyrelsen. Det kan dog overvejes, om denne retstilstand ikke allerede var gældende – om ikke andet i de tilfælde, hvor vedtægterne har klare kompetence- og/eller udpegningsregler.
Bestyrelsens sammensætning – suppleanter
Erhvervsfondslovens § 48 om suppleanter nyaffattes, men viderefører grundlæggende retstilstanden: Lovens bestemmelser om bestyrelsesmedlemmer gælder også for suppleanter. Bemærkningerne præciserer, hvilke regler der gælder for suppleanter allerede fra udpegningen, og hvilke regler der først gælder, når en suppleant træder ind som bestyrelsesmedlem.
Visse regler gælder for suppleanter, også når de ikke konkret fungerer som bestyrelsesmedlemmer. Det gælder blandt andet regler om myndighed, tavshedspligt, pligt til at udtræde, afsættelse og aftaler med ledelsen. Andre regler, herunder regler om bestyrelsens opgaver, habilitet, forhandlingsprotokol og tegningsret, gælder først, når suppleanten konkret indtræder ved et bestyrelsesmedlems forfald.
Vores perspektiv
Det er vigtigt, at bestyrelser i fonde med suppleanter er opmærksomme på, at suppleanter skal registreres, og at suppleanter som udgangspunkt har ret til at indtræde i bestyrelsen, hvis et medlem er forhindret i at møde, uanset om forfaldet kun er kortvarigt. Vedtægten eller forretningsordenen kan dog indeholde supplerende regler.
Bestyrelsens arbejde – kapitaltab – færre indberetningskrav, men handlepligten består
De ændrede regler i erhvervsfondslovens § 67 om kapitaltab medfører, at bestyrelsen fortsat er forpligtet til at afholde bestyrelsesmøde senest tre måneder efter, at bestyrelsen er blevet opmærksom på, at egenkapitalen udgør mindre end halvdelen af grundkapitalen. På mødet skal bestyrelsen stille forslag om foranstaltninger, der fører til fuld dækning af grundkapitalen, eller forslag om opløsning af fonden. De øvrige bestemmelser i § 67, stk. 2-4, er ophævet.
Dermed bortfalder kravet om at indsende protokoludskrift og redegørelse til fondsmyndigheden samt fondsmyndighedens særlige adgang til at fremkalde tvangsopløsning. Tidligere skulle bestyrelsen senest to uger efter mødet indsende en protokoludskrift med redegørelse for fondens økonomiske stilling til fondsmyndigheden. Fondsmyndigheden kunne fastsætte en frist for reetablering ved egen indtjening og havde en særlig adgang til at foranledige fonden tvangsopløst, hvis fondens kapitalforhold ikke blev berigtiget inden for fristen.
Vores perspektiv
Bestyrelsen og en eventuel direktion skal derfor anlægge en forsigtig tilgang, hvis fonden er i et kapitaltab, og selvom der ikke er en pligt til løbende orientering af fondsmyndigheden, kan det i visse tilfælde være relevant at have dialog med fondsmyndigheden om et kapitaltab.
Revisors rolle – ændring af revisors underretningspligt
Erhvervsfondslovens § 74, stk. 2, 1. pkt., nyaffattes, således at ordene “eller straks berigtiges” udgår.
Bestemmelsens 1. pkt. får således følgende ordlyd:
”Revisor skal straks give meddelelse til fondsmyndigheden, hvis denne lov, bestemmelser fastsat i henhold til denne lov eller vedtægten ikke er overholdt, og den pågældende overtrædelse ikke er uvæsentlig.”
Det vil bero på revisorens konkrete vurdering, hvorvidt en overtrædelse af erhvervsfondsloven eller fondens vedtægt ikke er uvæsentlig. For eksempel kan revisoren lægge vægt på følgende vurderingsmomenter: om overtrædelsen er bragt til ophør, om overtrædelsen ligger flere år tilbage, gentagelsestilfælde og omfanget af overtrædelsen.
Af bemærkningerne fremgår tillige flere eksempler på overtrædelser af erhvervsfondsloven, som karakteriseres som ikke uvæsentlige og dermed er omfattet af revisors indberetningspligt. Som eksempel kan nævnes, at fonden har solgt et aktiv (fx en virksomhed), som fonden har til formål at eje, uden at fondsmyndigheden har givet den nødvendige tilladelse til salget. Listen over overtrædelser, som revisor er forpligtet til at indberette til fondsmyndigheden, er ikke udtømmende.
Vurderer revisor, at en overtrædelse ikke er uvæsentlig, skal revisor straks give besked til fondsmyndigheden. Revisor skal ikke foretage yderligere undersøgelser for at afdække forhold, der er omfattet af underretningspligten. Formålet er, at fondsmyndigheden hurtigt og effektivt kan reagere på relevante forhold, som revisor bliver bekendt med under sine erklæringsopgaver.
Vores perspektiv
Det er vores forventning, at præciseringen vil give anledning til flere indberetninger fra revisorer og muligvis flere sager ved fondsmyndigheden.
Regnskabsaflæggelse - udvidet oplysningspligt om transaktioner med interesseforbundne parter
Oplysningspligten i årsregnskabet ændres fra transaktioner med nærtstående parter til transaktioner med interesseforbundne parter. Reglerne har virkning for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2027 eller senere.
Med de nye regler anvendes en særskilt definition af fondens interesseforbundne parter i erhvervsfondsloven. De interesseforbundne parter omfatter blandt andre fondens ledelse og dens nærtstående, virksomheder med tilknytning til ledelsen samt fondens dattervirksomheder, associerede virksomheder og kapitalinteresser. Det udvidede oplysningskrav gælder fondens årsregnskab. I koncernregnskabet skal der fortsat oplyses om transaktioner med nærtstående parter efter årsregnskabslovens almindelige regler.
Formålet er at skabe større transparens om fondens dispositioner med interesseforbundne parter, så det kan vurderes, om transaktionerne er indgået i fondens interesse og på sædvanlige markedsvilkår sammenlignet med handel med uafhængige parter. Fonden skal oplyse om forholdet til den interesseforbundne part og de transaktioner, der kan påvirke årsregnskabet. Oplysningerne skal som minimum omfatte transaktionernes art og beløb, mellemværender og deres vilkår samt årets og de akkumulerede nedskrivninger på tilgodehavender.
Vores perspektiv
Bestyrelsen bør inden det relevante regnskabsår overveje at kortlægge fondens interesseforbundne parter og etablere en løbende proces for at identificere, vurdere og dokumentere relevante transaktioner.
Regnskabsaflæggelse – ændringer i årsregnskabsloven
Betingelserne for, at en erhvervsdrivende fond kan undlade at udarbejde koncernregnskab, lempes. Det hidtidige krav i årsregnskabsloven om, at fonden ikke må have tilgodehavender hos eller have stillet sikkerhed for dattervirksomheder, ophæves. Derudover ophæves kravet om, at fonden i årsrapporten skal redegøre for en eventuel tilknytning til erhvervsdrivende virksomhed eller anden fond.
Læs mere om lovforslaget
Lov nr. 729 af 1. september 2026 kan læses her: Lov om ændring af lov om erhvervsdrivende fonde.
Bemærkningerne til lovforslaget kan læses her: Lovforslag nr. L 12, Folketinget 2025-26 (2. samling), Forslag til Lov om ændring af lov om erhvervsdrivende fonde.
The content of this article is intended to provide a general guide to the subject matter. Specialist advice should be sought about your specific circumstances.
[View Source]
