ARTICLE
22 September 2026

Større gennemsigtighed for fonde: Civilstyrelsen giver indsigt i sin praksis

Civilstyrelsen har lanceret et nyt initiativ, der gør det muligt for fondsbestyrelser at få indblik i tidligere afgørelser og praksisudtalelser på fondsområdet. De første fem afgørelser er allerede offentliggjort på Retsinformation, og initiativet supplerer Erhvervsstyrelsens nyligt lancerede portal for erhvervsdrivende fonde.
Denmark Corporate/Commercial Law

Civilstyrelsen har annonceret, at styrelsens praksis på fondsområdet fremover vil blive offentliggjort. Initiativet skal styrke gennemsigtigheden og gøre det lettere for fonde, rådgivere og andre interessenter at orientere sig om styrelsens fortolkning og administration af reglerne på området.

Fonde

For fondsbestyrelser giver initiativet navnlig mulighed for at inddrage tidligere afgørelser og praksisudtalelser i beslutningsgrundlaget. Det kan bidrage til at identificere forhold, der kræver særlig opmærksomhed, inden en disposition gennemføres eller forelægges for myndigheden.

Civilstyrelsen har allerede i løbet af sommeren offentliggjort fem afgørelser fra nyere praksis. Afgørelserne vedrører blandt andet tilladelse til opløsning af en ikke-erhvervsdrivende fond og dispensation fra kapitalkravet ved oprettelse af en ikke-erhvervsdrivende fond. Afgørelserne er offentliggjort på Retsinformation.

Civilstyrelsens nyhed kan læses her: Praksis på fondsområdet bliver nu offentliggjort.

Erhvervsstyrelsen har også for nylig lanceret en portal, som giver indblik i styrelsens afgørelser vedrørende erhvervsdrivende fonde. Vi har tidligere skrevet en nyhed om dette, som kan tilgås her: Ny portal giver indblik i Erhvervsstyrelsens fondspraksis.

Offentliggørelsen af fondstilsynsmyndighedernes afgørelser er et positivt skridt for fondenes bestyrelser. Den tilgængelige praksis kan give bestyrelserne et bedre grundlag for at vurdere konkrete dispositioner og tilrettelægge deres beslutningsprocesser og dialog med fondsmyndigheden.

Vi følger udviklingen på fondsområdet tæt og rådgiver løbende fonde og fondsbestyrelser om blandt andet vedtægtsforhold, governance, uddelingspraksis og myndighedsdialog.

Vores fondsteam består af højt kvalificerede og specialiserede advokater på området. Vi har mange års erfaring med rådgivning inden for de retsområder, der knytter sig til fonde og selvejende institutioner.

The content of this article is intended to provide a general guide to the subject matter. Specialist advice should be sought about your specific circumstances.

[View Source]
See More Popular Content From

Mondaq uses cookies on this website. By using our website you agree to our use of cookies as set out in our Privacy Policy.

Learn More