- within Intellectual Property topic(s)
- in United States
- with readers working within the Banking & Credit, Technology and Law Firm industries
To nye europæiske domme om generativ AI og ophavsret viser, at både træningsdata og AI-genereret output kan få afgørende betydning i kommende sager. For danske virksomheder er det et område, der bør håndteres som en konkret juridisk risiko – ikke kun som et teknologisk spørgsmål.
I november 2025 faldt der dom i to meget omtalte europæiske sager om generative AI-modeller og ophavsret: Getty Images mod Stability AI ved High Court of England and Wales og Gema mod OpenAI ved Landgericht München.
Sagerne er ikke danske, men de er relevante for danske virksomheder, fordi de berører nogle af de spørgsmål, der allerede fylder i rådgivningen om AI: Hvilke data er AI-modellen trænet på? Er der taget højde for rettighedshaveres forbehold mod tekst- og datamining? Kan output fra modellen gengive eller ligge for tæt op ad ophavsretligt beskyttet materiale? Og hvordan bør risikoen håndteres i kontrakter, interne politikker og kommerciel brug af AI?
De to sager fik vidt forskellige udfald. I Getty-sagen fandt den britiske domstol ikke, at Stable Diffusion i sig selv indeholdt en krænkende kopi af Gettys billeder. I Gema-sagen fandt den tyske domstol derimod, at OpenAI havde krænket ophavsretten, blandt andet fordi sangtekster var reproducerbart indeholdt i modellen og kunne gengives i output.
For virksomheder er den centrale pointe derfor ikke kun, at retsstillingen fortsat er uafklaret. Pointen er også, at usikkerheden allerede nu bør omsættes til konkrete beslutninger om brug, indkøb, udvikling og styring af AI-løsninger.
Getty-sagen: Træning er ikke kopiering
Getty-sagen handlede om Stability AI’s billedgenererende AI-model Stable Diffusion. Getty Images gjorde gældende, at modellen var trænet på millioner af Gettys ophavsretligt beskyttede billeder, som var indsamlet fra internettet uden samtykke.
Den britiske domstol fandt imidlertid, at Stable Diffusion ikke lagrede eller gengav Gettys værker på en måde, der udgjorde en krænkende eksemplarfremstilling efter britisk ophavsret. Retten lagde vægt på, at modellens vægte ikke i sig selv gemte Gettys beskyttede værker, men var et resultat af de mønstre og funktioner, som modellen havde lært under træningen.
Gema-sagen: Output og memorering kan udløse ansvar
Gema-sagen handlede om musikrettigheder og teksten til ni populære tyske sange. Det tyske forvaltningsselskab Gema havde sagsøgt OpenAI, fordi ChatGPT ifølge sagen var trænet på sangtekster fra Gemas medlemmer uden tilladelse og kunne gengive teksterne næsten ordret, når brugere bad om specifikke værker.
Den tyske domstol fandt, at ophavsretten var blevet krænket på flere måder. Retten lagde vægt på, at de omstridte sangtekster var indeholdt i OpenAI’s sprogmodeller på en reproducerbar måde, og at memorering kunne konstateres ved at sammenligne sangteksterne i træningsdata med modellens output.
Retten fandt også, at output fra chatbotten udgjorde både en ulovlig reproduktion og en offentlig tilgængeliggørelse af de beskyttede sangtekster. OpenAI blev derfor som modeludbyder pålagt at betale erstatning, selv om beløbets størrelse ikke blev offentliggjort.
Hvad betyder sagerne i en dansk sammenhæng?
Getty- og Gema-sagerne er ikke afgjort efter dansk ret, men de peger ind i spørgsmål, som også må forventes at blive centrale i danske sager om generativ AI og ophavsret.
Mange af de mest udbredte generative AI-modeller, der anvendes i Danmark, har oprindelse i USA og er typisk trænet uden for Danmark. Det udelukker imidlertid ikke, at danske rettighedshaveres materiale kan være indgået i træningen. Derfor kan spørgsmål om værneting, lovvalg og den ophavsretlige brug af materialet få stor betydning i kommende sager.
Det er allerede aktuelt i Danmark. Koda anlagde i november 2025 sag mod den amerikanske AI-musiktjeneste Suno, og DPCMO anlagde i februar 2026 sager mod henholdsvis LinkedIn og OpenAI. Koda-sagen minder på flere punkter om Gema-sagen, fordi den fokuserer på konkrete værker og påstande om, at output er identisk eller næsten identisk med ophavsretligt materiale, der skulle være anvendt til træning uden samtykke.
Sagerne understreger derfor behovet for, at danske virksomheder får afklaret deres egen rolle: Er virksomheden rettighedshaver, AI-udbyder, leverandør, kunde eller bruger af AI-output? Svaret har betydning for, hvilke risici der er mest relevante at fokusere på, og hvilke kontraktuelle og organisatoriske tiltag, der bør prioriteres.
Tekst- og datamining, opt-out og kontrakter
Et centralt spørgsmål i kommende sager bliver, hvordan reglerne om tekst- og datamining og rettighedshaveres opt-out skal forstås i AI-sammenhæng.
Tekst- og datamining-reglerne kan efter omstændighederne give mulighed for at foretage visse kopieringer som led i dataanalyse, men rettighedshavere kan tage forbehold mod brugen. I Gema-sagen fandt den tyske domstol, at tekst- og dataminingundtagelserne ikke fandt anvendelse, fordi modellen ikke blot udtrak information, men også reproducerede værker på en måde, der greb ind i rettighedshavernes udnyttelsesinteresser.
AI-forordningen indeholder samtidig en indledende betragtning om, at udbydere, der bringer AI-modeller til almen brug i omsætning på EU-markedet, bør overholde EU’s ophavsretlige regler, uanset hvor de ophavsretligt relevante handlinger i forbindelse med træningen har fundet sted. Den nærmere rækkevidde er fortsat omdiskuteret, men bestemmelsen peger på, at virksomheder ikke kan se bort fra EU-reglerne, blot fordi træningen er sket uden for EU.
For klienter gør det kontraktgrundlaget centralt. Ved indkøb, udvikling eller brug af AI-løsninger bør kontrakter blandt andet adressere:
-
hvilke oplysninger leverandøren kan give om træningsdata og rettighedshåndtering
-
om rettighedshaveres opt-out respekteres
-
hvem der bærer risikoen for tredjemandskrav
-
hvordan AI-genereret output må anvendes
-
hvilke garantier, ansvarsbegrænsninger og skadesløsholdelser der gælder
-
hvilke dokumentations- og auditmuligheder kunden har
Det konkrete udbytte er, at virksomheden får placeret ansvar, reduceret usikkerhed og skabt et bedre grundlag for at håndtere krav, hvis der senere opstår en ophavsretlig tvist.
Hvad bør virksomheder gøre nu?
Virksomheder bør ikke afvente endelig retsafklaring, før de forholder sig til ophavsretlige AI-risici. De kommende år må forventes at give yderligere afklaring gennem nationale domstole og EU-Domstolen, blandt andet om modeltræning, output, tekst- og datamining, opt-out og AI-udbyderes ansvar. Men risikoen er allerede praktisk relevant.
Virksomheder, der udvikler eller udbyder AI-modeller, bør have procedurer for træningsdata, opt-out, dokumentation, risikovurdering og forebyggelse af memorering eller gengivelse af beskyttet materiale.
Virksomheder, der indkøber AI-løsninger, bør gennemgå leverandøraftaler og sikre, at rettigheder, ansvar, dokumentation og håndtering af tredjemandskrav er reguleret klart.
Virksomheder, der bruger generative AI-værktøjer, bør etablere interne politikker for input, output, godkendelse og ekstern brug, så medarbejdere ikke uploader materiale, som er uretmæssigt, eller utilsigtet anvender AI-genereret materiale på en måde, der kan krænke tredjemands rettigheder.
Rettighedshavere bør samtidig overveje, hvordan rettighedsforbehold formuleres og dokumenteres, og hvordan mulige krænkelser kan sandsynliggøres gennem konkrete eksempler på output.
Vores bemærkninger
Getty- og Gema-sagerne viser, at der fortsat er væsentlige retlige uklarheder om AI og ophavsret. Det gælder både spørgsmålet om, hvornår træning af AI-modeller indebærer kopiering af ophavsretligt beskyttet materiale, og hvornår AI-genereret output kan udgøre en selvstændig krænkelse.
Sagerne viser samtidig, at reglerne om tekst- og datamining og rettighedshaveres opt-out bliver centrale i de kommende år. Det er spørgsmål, som endnu ikke er endeligt afklaret, og som må forventes at blive prøvet yderligere ved nationale domstole og EU-Domstolen.
For virksomheder betyder det, at området bør håndteres som en konkret juridisk og kommerciel risiko allerede nu. Det gælder både for rettighedshavere, teknologivirksomheder og virksomheder, der indkøber eller anvender generative AI-løsninger i deres forretning.
Det konkrete udbytte af rådgivningen er at få omsat den juridiske usikkerhed til praktiske tiltag. Virksomheder bør blandt andet have overblik over deres brug af AI, klare kontraktvilkår om ansvar og rettigheder, interne retningslinjer for brug af AI-værktøjer, procedurer for kontrol af output og dokumentation for håndtering af rettigheder og opt-out.
Indtil der foreligger klarere regler, er den bedste beskyttelse for virksomheder at skabe overblik, placere ansvar tydeligt og etablere processer, der reducerer risikoen for ophavsretlige tvister.
Vi har indgående erfaring med ophavsret, medieret og nye former for digital udnyttelse af beskyttet indhold. Vi rådgiver om de juridiske rammer for udvikling og anvendelse af AI-løsninger og bistår både med strategiske vurderinger, kontraktregulering og håndtering af konkrete ophavsretlige problemstillinger.
Den fulde artikel om AI og ophavsret: Getty- og Gema-sagerne i en dansk sammenhæng er udgivet i Nordiskt Immateriellt Rättsskydd (NIR) nr. 2/2026.
The content of this article is intended to provide a general guide to the subject matter. Specialist advice should be sought about your specific circumstances.
[View Source]