ARTICLE
27 October 2026

Nye ansættelsesretlige initiativer i regeringens lovprogram for folketingsåret 2026/2027

Denmark is implementing several significant labor law reforms, including the EU Pay Transparency Directive to strengthen equal pay enforcement, new regulations for platform workers...
Denmark Employment and HR

Ændring af lov om lige løn til mænd og kvinder m.v. (Okt I))

Lovforslaget gennemfører løngennemsigtighedsdirektivet (direktiv 2023/970), som har til formål at styrke håndhævelsen af ligelønsprincippet gennem øget åbenhed. Lovforslaget bygger på et fælles forståelsespapir udarbejdet af Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation med inddragelse af og opbakning fra parterne på det offentlige område i regi af Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets Implementeringsudvalg.

Lov om platformsarbejde (Feb II)

Med lovforslaget implementeres direktivet om forbedring af arbejdsvilkårene for platformsarbejde (direktiv 2024/2831). Lovforslaget sikrer direktivets formål, som er at forbedre arbejdsvilkår og databeskyttelse for personer, der udfører platformsarbejde

Ændring af lov om indkvartering af ansatte, lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og lov om arbejdsskadesikring ((Feb II)

Lovforslaget har bl.a. til formål at forhøje bødeniveauet for materielle overtrædelser af lov om indkvartering af ansatte, så det svarer til bødestørrelserne efter arbejdsmiljøloven. Derudover indføres samme regler om samtykke til ophævelse af Arbejdstilsynets særlige tavshedspligt om klager, som gælder efter arbejdsmiljøloven samt hjemmel til, at visse af arbejdsmiljølovens bestemmelser om behandling af data også finder anvendelse for administration af lov om indkvartering af ansatte. Lovforslaget har endvidere til formål at ophæve udstationeringslovens revisionsbestemmelse. Endelig har lovforslaget til formål at konsekvensændre anmeldereglerne for arbejdsulykker som følge af tidligere lovændringer om lempelse af anmeldekravet.

Lov om konsekvenserne ved genindførelse af store bededag som helligdag (Feb II)

Lovforslaget har til formål at sikre, at store bededag fra og med 2030 anses som en helligdag. Lovforslaget er en opfølgning på ”Det politiske grundlag for firkløverregeringen” fra juni 2026.

Vi følger lovgivningsprocessen tæt og opdaterer, når der er nyt om de enkelte lovforslag.

The content of this article is intended to provide a general guide to the subject matter. Specialist advice should be sought about your specific circumstances.

[View Source]

Mondaq uses cookies on this website. By using our website you agree to our use of cookies as set out in our Privacy Policy.

Learn More