Ny prioriteringsmodel for elnettet – hovedpunkter i lovforslag og udkast til bekendtgørelser

Efter en høringsrunde med 77 eksterne høringssvar har klima-, energi- og forsyningsministeren den 20. august 2026 fremsat et lovforslag (L 23) om en mere aktiv prioritering af adgangen til elnettet. Energistyrelsen har nu igangsat høring over de bekendtgørelser, der indeholder den praktiske udmøntning af L 23.

Energi og forsyning

Lovforslag L 23 følger op på initiativerne i den politiske forståelse af 29. juni 2026 om en akutplan for elnettet, med politisk fastsatte rammer for, hvilke aktører og projekter der skal prioriteres i adgangen til den knappe kapacitet i elnettet.

Lovforslaget har karakter af en bemyndigelseslov, der fastsætter de overordnede rammer for disponering af kapaciteten i elnettet, herunder prioritering og afslag på anmodninger om nettilslutning, mens de konkrete regler skal fastsættes i bekendtgørelser.

Den 25. august 2026 sendte Energistyrelsen seks udkast til bekendtgørelser i høring, der skal udmønte bemyndigelserne i lovforslag L 23. Det drejer sig om udkast til en ny bekendtgørelse om prioritering af kapacitet i det kollektive elforsyningsnet samt ændringer til fem øvrige bekendtgørelser, der regulerer forhold vedrørende nettilslutning og disponering af kapacitet i elnettet.

Vi giver nedenfor et overblik over hovedelementerne i lovforslaget og de nærmere regler for prioriteringsmodellen, som er foreslået i den nye bekendtgørelse om prioritering af kapacitet i det kollektive elforsyningsnet. Der er overordnet lagt op til, at bekendtgørelsen indeholder regler for prioritering af kapacitet i elnettet og regler for meddelelse af afslag om nettilslutning samt klage til Forsyningstilsynet og afgørelse om afslag.

Hvad er prioriteringskategorierne?

Lovforslaget lægger op til, at der fastsættes fire prioriteringskategorier for anmodninger om nettilslutning.

Den nærmere afgrænsning af kategorier er foreslået reguleret i nye bekendtgørelse om prioritering af kapacitet i det kollektive elforsyningsnet.

Bekendtgørelsesudkastet indeholder følgende kategorier:

• Kategori 1: Beskyttede behov og samfundskritiske funktioner
  - almindelig og forventelig forbrugsudvikling i den eksisterende kundebase omfattet af kategori 1,
  - nye husholdninger,
  - mindre erhverv med et effekttræk på højst 3 MWdog ikke anmodninger omfattet af kategori 3 eller 4,
  - samfundskritiske funktioner og
  - offentligt tilgængelig opladningsinfrastruktur til tunge elektriske køretøjer, der etableres til opfyldelse af kravene i artikel 4 i EU-forordning 2023/1804.

• Kategori 2: Grøn omstilling og elektrificering.
  Omfatter anmodninger, der ikke er omfattet af kategori 1, 3 eller 4.

• Kategori 3: Energilageranlæg mv.
  Omfatter anmodninger vedrørende energilageranlæg, herunder batterier og andre former for energilagring, samt energilagerkapacitet i samplacerede anlæg, der etableres ud over brugerens almindelige produktions- eller forbrugsbehov.

• Kategori 4: Datacentre
  Omfatter anmodninger vedrørende datacentre, hvor databehandling, datalagring og relaterede informationsteknologiske funktioner udgør det primære formål, og som er kendetegnet ved et væsentligt og vedvarende træk på kapaciteten i det kollektive elforsyningsnet. Datacentre, der understøtter samfundskritiske funktioner, vil være omfattet af kategori 1.

Inden for hver kategori (2-4) er der lagt op til, at prioriteringen af anmodninger afhænger af projektets netvenlighed. Netvenlighed vil således fungere som det bærende styringsprincip for prioriteringen inden for kategorierne, med undtagelse af kategori 1.

Anmodninger vedrørende projekter med et ansøgt effekttræk på 3 MW eller derover, bortset fra anmodninger omfattet af kategori 1, foreslås behandlet i puljer mindst to gange årligt.

Hvordan skal kriteriet om netvenlighed forstås?

Kriteriet om netvenlighed skal anvendes til at prioritere mellem sammenlignelige anmodninger inden for samme kategori. Ifølge lovforslag L 23 er det for projekter i kategori 3 og kategori 4 en forudsætning for plads i tilslutningskøen, at projektet vurderes at være netvenligt i tilfælde af begrænset kapacitet.

Begrebet netvenlighed skal forstås som et projekts påvirkning af kapacitetssituationen i det kollektive elforsyningsnet og dets bidrag til en hensigtsmæssig og effektiv udnyttelse af den tilgængelige kapacitet, jf. § 2, nr. 2, i udkast til bekendtgørelse om prioritering af kapacitet i det kollektive elforsyningsnet.

Ved vurderingen af netvenlighed skal der ifølge bekendtgørelsesudkastet lægges vægt på følgende:

• projektets accept af begrænset netadgang eller andre fleksible vilkår for netadgangen, herunder afbrydelighed,

• projektets belastningsprofil og geografiske placering,

• projektets fleksibilitet i forbrug eller produktion i forhold til kapacitetssituationen, herunder tilpasning til perioder med ledig kapacitet eller begrænsning af belastningen i perioder med kapacitetsknaphed, og

• projektets øvrige tekniske og driftsmæssige egenskaber og samspil med den øvrige anvendelse af det kollektive elforsyningsnet, herunder projektets betydning for en sikker og robust drift af nettet.

Vurderingen af netvenlighed beror på et konkret skøn hos Energinet og netvirksomhederne, og den forudsætter ifølge lovforslaget, at Energinet og netvirksomhederne udvikler relevante netprodukter, der understøtter en fleksibel anvendelse af elnettet (fleksible og afbrydelige netprodukter). Netprodukter er alternativer til aftaler om fuld nettilslutning og adskiller sig fra de vilkår og tariffer, der gælder for øvrige kundegrupper med fuld nettilslutning. Netvirksomhederne og Energinet udvikler netprodukter og tarifmodeller, som skal godkendes af Forsyningstilsynet.

Hvilken retlig status har en prioritering?

Netvirksomhederne og Energinet skal foretage den konkrete prioritering af anmodninger om nettilslutning. Prioriteringen vil bero på en konkret vurdering på baggrund af de kategorier og kriterier, der fastsættes i den nye bekendtgørelse om prioritering af kapacitet i det kollektive elforsyningsnet.

Det fremgår af lovforslag L 23, at den prioritering, som netvirksomhederne og Energinet foretager, vil være en ”foreløbig og indikativ tilkendegivelse af, hvordan anmodningen vil kunne indpasses i den samlede kapacitetssituation og vil ikke skabe en retligt beskyttet forventning hos ansøgeren om nettilslutning”. Det fremgår specifikt, at der først foreligger en ret til nettilslutning, når der er indgået en bindende nettilslutningsaftale eller truffet afgørelse om nettilslutning.

Dette foreslås fastsat i § 6 i udkast til bekendtgørelse om prioritering af kapacitet i det kollektive elforsyningsnet. Her præciseres det desuden, at Energinet og netvirksomhederne frem til indgåelsen af en bindende nettilslutningsaftale kan ændre prioriteringen af en anmodning, hvis nye anmodninger, ændringer i projektets oplysninger, ændret netvenlighed eller andre relevante forhold giver grundlag for det.

Kan eksisterende netbrugere blive berørt?

Prioriteringsmodellen foreslås anvendt på nye anmodninger om nettilslutning, herunder anmodninger om nettilslutning, hvor der ikke er indgået en bindende nettilslutningsaftale.

Prioriteringsmodellen foreslås dog også at finde anvendelse på dispositioner vedrørende allerede tildelt kapacitet. Dette er nærmere reguleret i § 3 i udkast til bekendtgørelse om prioritering af kapacitet i det kollektive elforsyningsnet. Det fremgår her, at hvis dispositionen kræver medvirken fra netvirksomheden eller Energinet og indebærer en fornyet disponering af kapacitet i elnettet, vil prioriteringsmodellen finde anvendelse. Der skal i den forbindelse lægges vægt på, om der er tale om en ændret anvendelsen af den tildelte kapacitet, herunder ændret kapacitetsudnyttelse eller belastningsprofil.

Følgende dispositioner nævnes som eksempler på dispositioner omfattet af prioriteringsmodellen, og som foreslås behandlet som nye anmodninger om nettilslutning:

• genetablering af et nedlagt tilslutningspunkt

• forhøjelse af en reduceret kapacitet

• ibrugtagning af uudnyttet kapacitet.

Der kan for sådanne dispositioner derfor også være en risiko for afslag, ventetid eller behov for tilpasning af projektets omfang eller tidsplan.

Det fremgår af udkastet til bekendtgørelse om prioritering af kapacitet i det kollektive elforsyningsnet, at dispositioner, der allerede er forudsat i en bindende nettilslutningsaftale ikke kan blive omfattet af prioriteringsmodellen. Men det forhold, at der efter en nettilslutningsaftale er tildelt en given kapacitet, medfører ikke i sig selv, at en efterfølgende disposition vedrørende kapaciteten er undtaget fra prioriteringsmodellen.

Hvad er den videre proces?

Lovforslaget skal behandles i Folketinget. Partierne bag den politiske forståelse af 29. juni 2026 om en akutplan for elnettet, er ikke forpligtet til at stemme for det endelige lovforslag, og regeringen er tilsvarende ikke forpligtet til at sikre opbakning fra alle partier bag forståelsen til lovforslagets fremsættelse og vedtagelse. Der kan fortsat ske ændringer i forbindelse med Folketingets behandling af lovforslaget.

Høringen over bekendtgørelser, der skal udmønte bemyndigelserne i lovforslaget løber frem til den 22. september 2026. Energistyrelsen oplyser, at høringen gennemføres under forudsætning af, at lovforslag L 23 vedtages.

Både lovforslag L 23 og bekendtgørelserne foreslås at træde i kraft den 12. oktober 2026.

Det er hensigten, at Energinet og netvirksomhederne skal kunne administrere efter de nye regler, når de til efteråret behandler anmodninger om nettilslutning af større anlæg.

Vores bemærkninger

Lovforslag L 23 etablerer rammerne for en ny prioriteringsmodel, mens de nærmere kriterier for prioritering, vurdering af netvenlighed og afslag på anmodninger om nettilslutning foreslås reguleret i den nye bekendtgørelse om prioritering af kapacitet i det kollektive elforsyningsnet.

Det er efter vores opfattelse væsentligt, at kriterierne bliver objektive, transparente og tilstrækkeligt præcise til, at udviklere, investorer og større elforbrugere kan indrette sig efter dem. Brancheaktører har mulighed for at deltage i høringen over udkast til bekendtgørelser, der indeholder regler for den praktiske gennemførelse af den nye prioriteringsmodel.

Vi følger udviklingen tæt og bistår med rådgivning om, hvordan både eksisterende og nye produktionsanlæg, batterianlæg og/eller elkunder påvirkes af lovforslaget og den kommende bekendtgørelse. På samme måde vil vi naturligvis fortsat bistå vores klienter i dialogen med Energinet og netvirksomhederne, herunder i forbindelse med ansøgning om og indgåelse af aftaler om nettilslutning.