Østre Landsret har den 1. september 2023 afsagt dom i en sag om fortolkningen af, hvad der ligger i begrebet udviklingsarbejde i relation til ligningslovens § 8 B om udgifter afholdt til forsøgs- og forskningsvirksomhed og skattekredit efter lovens § 8 X.
SAGENS FAKTISKE OMSTÆNDIGHEDER
I sagen havde et selskab udgifter til udvikling af en e-handelsplatform (software) for i alt ca. 12 mio. kr. over en 4-årig periode (2014-2017). Selskabet havde søgt Skattestyrelsen om ordinær genoptagelse af selskabets skatteansættelser for indkomstårene 2013-2016. Genoptagelsesanmodningen gik på udbetaling af skattekredit i henhold til ligningslovens § 8 X, stk. 1, idet de afholdte udgifter efter selskabets opfattelse udgjorde udviklingsomkostninger efter ligningsloven § 8 B, stk. 1.
Genoptagelsesanmodningen blev imødekommet for indkomstårene 2014-2016, men anmodningen om udbetaling af skattekredit blev afvist, da Skattestyrelsen fandt, at udgifterne måtte anses som almindelige driftsomkostninger efter statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a, og som reklameudgifter efter ligningslovens § 8, stk. 1.
For 2017 var der allerede udbetalt
skattekredit, og Skattestyrelsen traf derfor samtidig
afgørelse om, at selskabet skulle tilbagebetale den
udbetalte skattekredit med samme begrundelse som for
indkomstårene 2014-2016.
LANDSSKATTERETTENS VURDERING
Selskabet indbragte Skattestyrelsens afgørelse for Landsskatteretten, som skulle tage stilling til, hvorvidt de omhandlede udgifter var omfattet af statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a som driftsomkostninger og ligningslovens § 8, stk. 1 som reklameudgifter, eller om udgifterne i stedet var omfattet af ligningslovens § 8 B, stk. 1, og derved kunne danne grundlag for udbetaling af skattekredit efter ligningslovens § 8 X, stk. 1.
Landsskatteretten udtalte hertil, at de afholdte udgifter i stort omfang vedrørte selve udviklingen af de digitale løsninger og ikke løbende og efterfølgende brug af applikationerne. Yderligere blev det bemærket, at de udviklede systemer og platforme ikke alene var til internt brug, men også målrettet selskabets kunder og forskellige landes myndigheder, samt at de afholdte omkostninger primært var anvendt til betaling af eksterne konsulenter og lønninger m.v. til selskabets egne medarbejdere. Landsskatteretten fandt i den forbindelse, at disse omstændigheder måtte anses som værende i overensstemmelse med forarbejderne til ligningslovens § 8 B.
På baggrund heraf tog
Landsskatteretten selskabets opfattelse til følge og
anførte, at selskabet var berettiget til udbetaling af
skattekredit for indkomstårene 2014-2016.
LANDSRETTENS DOM
Skattestyrelsen ankede Landsskatterettens afgørelse til domstolene, som på grund af sagens principielle karakter blev henvist til 1. instans behandling i Østre landsret.
Østre Landsret ændrede Landsskatterettens afgørelse og gav Skatteministeriet medhold, idet landsretten ikke fandt det bevist, at udgifterne i 2014-2017 havde "vedrørt udviklingsarbejde af en sådan kvalificeret og nyskabende karakter, at udgifterne kan siges at vedrøre forsøgs- og forskningsvirksomhed, jf. ligningslovens § 8 B, stk. 1, og § 8 X, stk. 1."
Østre Landsret lagde bl.a. vægt
på, at selskabets softwarebaserede digitale handelsplatform
ikke var opbygget fra grunden, og at selskabet havde oplyst, at
systemet var baseret og programmeret på eksisterende software
og systemer. Videre blev det anført, at der ikke
forelå et tilstrækkeligt grundlag til at
bedømme, hvorledes udgifterne fordelte sig på
løbende vedligeholdelse eller på egentlige
udviklingsarbejder.
SKÆRPET KRAV TIL ANVENDELSE AF LIGNINGSLOVENS § 8 B?
Det kan af den nye dom udledes, at det ifølge Østre Landsret ikke er tilstrækkeligt for, at omkostninger kan være omfattet af ligningslovens § 8 B, at de har karakter af udviklingsarbejde. Selskaber, der vil fradrage omkostninger efter bestemmelsen – og få udbetalt skattekredit – skal ifølge dommen tillige påvise, at udviklingsomkostningerne besidder en vis kvalificeret og nyskabende karakter.
Hvornår udviklingsomkostninger kan siges at besidde sådanne egenskaber, kommer landsretten ikke med nogen dybere forklaring på, men i det konkrete tilfælde fandtes dette ikke at være bevist.
Der verserer på nuværende
tidspunkt flere andre sager for landsretten vedrørende
fradrag for forsøgs- og forskningsvirksomhed efter
ligningslovens § 8 B, og det skal blive spændende at se,
hvordan retspraksis udvikler sig.
The content of this article is intended to provide a general guide to the subject matter. Specialist advice should be sought about your specific circumstances.