Ankenævnet for Forsikring har ved kendelse af 29. marts 2023 givet Alka Forsikring medhold i afvisningen af dækning for et anmeldt tyveri af en dyr bil, selvom forsikringstager (FT) blev frifundet for forsøg på bedrageri under en straffesag.
Sagens baggrund
FT anmeldte i august 2017, at hans bil var blevet stjålet fra en parkeringsplads ved hans hjem i københavnsk forstad. Tyveriet skulle have fundet sted, mens FT var på en weekendtur til udlandet med en kammerat.
Ved en af de indledende telefonsamtaler mellem Alkas medarbejder og FT, blev FT anmodet om at fremsende bilens registreringsattest og nøgler, hvilke imidlertid aldrig kom frem til selskabet. FT angav efterfølgende, at han havde sendt nøglerne og registreringsattesten med posten fra en nærliggende postkasse. Om nøglerne havde FT's først telefonisk oplysning om, at han havde haft den ene nøgle med sig til udlandet, mens den anden nøgle lå i et pengeskab i FT's hjem. FT ændrede senere oplysningen til, at begge nøgler havde været i hjemmet.
Under samtalerne med FT – herunder på et møde den 1. november 2017, hvor både klagers og Alkas advokat var til stede – fremkom der forskellige oplysninger om, hvornår FT var taget på turen med vennen til udlandet, og hvornår bilen sidst var blevet set på parkeringspladsen. Ligeledes var der uoverensstemmende oplysninger om den kommunikation, som FT havde haft med sin kæreste hen over weekenden, og hvornår kæresten skulle have angivet, at hun ikke kunne finde bilen. Endvidere kunne FT's oplysninger om turen til udlandet og kommunikation med kæresten kun delvis bekræftes af de af Alkas konsulent indhentede teleoplysninger.
Alka kunne i forbindelse med undersøgelserne endvidere konstatere, at FT havde haft sat bilen til salg i juni 2017, og at hans virksomhed var sendt til tvangsopløsning i august 2017.
Ved brev af 6. august 2017 meddelte Alka – på grundlag af en samlet vurdering af oplysningerne – afslag på dækning med henvisning til, at det ikke fandtes godtgjort, at bilen var bortkommet ved et dækningsberettiget tyveri.
FT gik herefter til et medie, der den 17. december 2017 offentliggjorde en historie om sagen og stillede sig kritisk over for Alkas afvisning. Dagen efter – den 18. december 2017 – blev Alka kontaktet af en anonym person, som angav, at FT's bil stod på en adresse på Sjælland, og at bilen stod ved siden af en anden bil tilhørende en navngiven person. Alkas konsulent kunne konstatere, at FT og den navngivne person var venner på Facebook.
Alka videregav oplysningerne til politiet, der umiddelbart herefter den 19. december 2017 foretog ransagning på ejendommen, hvor FT's køretøj ganske rigtigt blev fundet stående ved siden af en bil tilhørende den navngivne person, ligesom der blev fundet andre køretøjer, som var anmeldt stjålet. FT's køretøj var uden synlige tegn på opbrud eller omgåelse af startspærren.
Den 19. januar 2018 indbragte FT's advokat sagen for Ankenævnet, idet advokaten på dette tidspunkt ikke kendte til politiets ransagning, og at bilen var blevet genfundet. Sagen blev herefter udsat i flere år på afventen af politiets efterforskning, der skred meget langsomt frem, ligesom en straffesag mod FT blev udsat af flere omgange.
Ved dom af 22. juni 2022 blev FT imidlertid frifundet for forsøg på bedrageri. Retten lagde bl.a. vægt på en forklaring fra en person, som oplyste, at han få uger før det anmeldte tyveri havde kørt bilen til et (ukendt) værksted for at få en fejl på bilen udbedret. Endvidere fandt retten, at det ikke kunne udelukkes, at der kunne være blevet "klonet" en nøgle til bilens startspærresystem, uanset at der ikke ved tekniske undersøgelser var fundet tegn herpå.
Alka anmodede om aktindsigt i politiets materiale og konstaterede, at en række forhold – efter Alka's vurdering – ikke eller i utilstrækkelig grad var blevet belyst under politiets efterforskning og straffesagen. Derfor opretholdt Alka afvisningen af dækning, uanset frifindelsen af FT under straffesagen.
Ankenævnets kendelse
Ankenævnet angav indledningsvis, at det påhvilede FT at sandsynliggøre, at bilen var bortkommet ved et dækningsberettiget tyveri, og at denne bevisbyrde ikke var løftet.
Ankenævnet lagde vægt på betydelige indbyrdes uoverensstemmelser i klagers forklaringer, herunder om bilens ene nøgle, turen til udlandet og baggrunden for afbrydelsen heraf samt om FT's kommunikation med sin kæreste, og at flere oplysninger ikke understøttedes af de indhentede teleoplysninger.
Endvidere lagde Ankenævnet vægt på de bemærkelsesværdige forhold, hvorunder bilen blev genfundet, og at der var indbyrdes uoverensstemmelser mellem FT's og person 2's forklaringer under straffesagen om reparationen af FT's bil. I den forbindelse gentog Ankenævnet – som i tidligere sager – at selvom en startspærre kan omgås, så kræver det ressourcer og forberedelse at borttage bilen.
Kommentar
Som det er citeret i kendelsens side 9 og frem, så stillede Alka sig krtisk over for politiets og anklagemyndighedens (langvarige) håndtering af straffesagen mod FT, og det fremgår, at ankenævnet direkte har vurderet forklaringerne afgivet under straffesagen ved sagens afgørelse.
Under alle omstændigheder så er det prisværdigt, at Ankenævnet holder fast i grundprincippet om, at det i en civilretlig sag påhviler FT som kravstiller at løfte bevisbyrden for sit krav, hvorfor en frifindelse af FT under straffesagen ikke per automatik er lig med, at bevisbyrden for en forsikringsbegivenhed er løftet.
Originally published 11 April 2023
The content of this article is intended to provide a general guide to the subject matter. Specialist advice should be sought about your specific circumstances.
