We use cookies to give you the best online experience. By using our website you agree to our use of cookies in accordance with our cookie policy. Learn more here.Close Me
Nægtelse af gældssanering, da ansøgning om
gældssanering ikke var indleveret rettidigt
Vestre Landsret har den 11. november 2011 stadfæstet
Skifteretten i Holstebros kendelse, hvorefter den nægtede en
skyldner gældssanering, idet ansøgning herom var
indgivet for sent.
Sagen kort
Skyldneren blev erklæret konkurs, og hans konkursbo blev
afsluttet primo februar 2010. Herefter indgav skyldneren
begæring om gældssanering den 14. februar 2011.
Skyldneren mente, at idet skyldneren på et tidligere
tidspunkt havde taget kontakt til kurator og SKAT med henblik
på at få gennemført en gældssanering, var
dette tilstrækkeligt til, at ansøgningen var
indleveret rettidigt. Skyldneren mente således, at
anmodningen skulle behandles i henhold til Konkurslovens kapitel
29. Ifølge dette kapital kan en skyldner opnå
gældssanering, såfremt skyldneren kan godtgøre,
at denne ikke kan, og inden for de nærmeste år ingen
udsigt har til at kunne, opfylde sine gældsforpligtelser, og
det må antages, at gældssanering vil føre til en
varig forbedring af skyldnerens økonomiske forhold.
Det juridiske grundlag
Reglerne i Konkurslovens kapitel 29 om gældssanering
finder som udgangspunkt kun anvendelse, såfremt en skyldner
indgiver begæring om gældssanering, inden skifteretten
indkalder til afsluttende skiftesamling, jf. § 231, stk.
1.
I henhold til § 231, stk. 4, kan reglerne dog ligeledes
anvendes, selvom skyldneren indgiver begæring på et
senere tidspunkt end som nævnt ovenfor. Bestemmelsen
indeholder dog ikke en tidsfrist i relation hertil. I forarbejderne
til bestemmelsen forudsættes det, at anmodning om
gældssanering efter kapitel 29 ikke bør
imødekommes, såfremt der er forløbet nogen tid
fra konkursboets afslutning. Forarbejderne er dog ligeledes tavs,
for så vidt angår en konkret tidsfrist.
Vestre landsrets dom
Skifteretten nægtede, at gældssaneringen skulle
behandles efter Konkurslovens kapitel 29, idet retten konkluderede,
at skyldnerens ansøgning var indleveret så sent,
hvorfor anmodningen om gældssanering ikke kunne
imødekommes. Ligeledes angav skifteretten i sin kendelse, at
det var skyldnerens eget ansvar rettidigt at indgive
ansøgning om gældssanering. I forbindelse hermed kunne
kontakten til SKAT og kurator ikke begrunde den sene anmodning om
gældssanering.
Skyldneren kærede skifterettens kendelse til Vestre
Landsret, der nåede til samme resultat som Skifteretten og
med samme begrundelse.
Afgørelsens konsekvenser
Dommen sætter en ydre grænse for tidsfristen i
Konkurslovens § 231, stk. 4, uden dog at præcisere denne
frist nærmere. Dommen kan således anvendes som
fortolkningsbidrag til Konkurslovens § 231, stk. 4.
Hvis du har spørgsmål eller ønsker
yderligere information om ovenstående, er du velkommen til at
kontakte advokat Thomas Weitemeyer eller advokatfuldmægtig
Kim David Lexner.
The content of this article is intended to provide a general
guide to the subject matter. Specialist advice should be sought
about your specific circumstances.
To print this article, all you need is to be registered on Mondaq.com.
Click to Login as an existing user or Register so you can print this article.
Many hospitals are facing insolvency as a result of a variety of complex factors. Yet it is vital, both politically and socially, that NHS services are maintained.
The world of insolvency can be, at best, confusing for the uninitiated. The various fields of restructuring and recovery are littered with technical terms, some straightforward and some completely baffling. This simple-to-use A-Z guide should act as a handy tool for all recovery staff.
Where a solvent company goes into liquidation voluntarily its creditors can expect to recover everything due to them. But what happens if a creditor’s claim is contingent?
On 30 August 2010, the Government approved the publication of the Civil Law (Miscellaneous Provisions) Bill 2010 (the "Bill"). Amongst other amendments, the Bill provides for changes to the law relating to bankruptcy in Ireland.
Under common law and statute, the primary duty of an LPA receiver is to receive income from the property and use the same to discharge the debt owed by the borrower, however, under the express terms of almost every charge this duty is modified and supplemented by a very wide range of powers far beyond the right to simply "receive income".
This Briefing contains a general summary of developments and is not a complete or definitive statement of the law.
Some comments from our readers… “The articles are extremely timely and highly applicable” “I often find critical information not available elsewhere” “As in-house counsel, Mondaq’s service is of great value”
